Mødeleder: Formand, Martin Arnoldus
Fraværende: Martin Rauff, Maja Tastesen, Eline og Alex (Lokaludvalg.)
Referent: Mette Meyn
Dagsorden
1. Godkendelse af referat og dagsorden - 5 minutter
Ingen bemærkninger til referatet.
Punkt 3 og punkt 5 rykkes.
2. Nyt - 20 minutter
Elevråd:
Valg til elevrådet er i gang.
Formanden:
Ikke noget nyt.
Børnehuset:
Der er kommet flere nye voksne. Både i Vuggestuen og Børnehaven.
En vigtig og stor opgave for det faste personale, at sætte alle de nye ind i tingene.
Det er hele august måned blevet brugt på. Alle gør alt hvad de kan, og alle gør et super godt arbejde.
Vi har lavet et årshjul. Her i august har vi f.eks. haft rolle/fælleslege som tema. Vi vælger et fagligt fokus ind i temaet.
Der kommer snart tilsyn fra pædagogisk konsulent. Vi skal derfor på forhånd give vores perspektiver. Både fra leder, personalet og de ældste børns synspunkt. Samt fra forældrene som er sendt ud via e-boks allerede nu.
Vi har også arbejdet på vores søvnpædagogik. Vi har evalueret meget på dette internt, men ønskede også evaluering fra forældrene. Via et anonymt spørgeskema. En svær proces.
Karen fra UCL, har været forbi og observeret og ”leder efter guld”, som hun kalder det. Hun kommer igen til efteråret, hvor vi skal arbejde med Improvisation, som vi har haft som fokuspunkt.
SFO:
Studerende Mellissa er sendt godt afsted på barsel. Vi har fået ansat to nye pædagogmedhj. Laurits og Camilla, primært til at dække om eftermiddagen. Og de er kommet godt i gang.
Et andet punkt er fremmøde af børn i sommerferien.
Overordnet ser fremmødet noget broget ud. Og det er mildt sagt.
F.eks. var der, den ene dag 37 tilmeldte og 15 dukkede slet ikke op.
Et pænt frafald alle dage. Slet ikke optimalt.
Nogle melder også afbud, et par dage før. Og det er helt fair. Ting kan opstå. Og fred med det.
Vi har talt en del om, hvordan vi formidler dette ud til forældrene.
F.eks. En oversigt i procenttal kan fremvises til et forældremøde. Hvad bruger vi af ressourcer og medarbejdere/vikarer der kaldes ind, som slet ikke er nødvendige.
Tallene skal virkelig tydeliggøres og italesættes. Og her har Fællesbestyrelsen også en stemme og et ansvar.
Det samme billede ses i Børnehuset. Og her kunne der ligge en kæmpe besparelse i indkaldelse af vikarer, hen over sommerferien hvor det faste personale skal afvikle deres ferie.
Enighed i bestyrelsen om, at tallene i procenter listes op og tages med og fremvises ved kommende forældremøder på skolen og i Børnehuset.
Vi har også i SFO’en set på hvad vi ellers bruger vores ressourcer på, når vi er på arbejde.
F.eks. som ”sende hjemmer”. Mange opkald ifm spontane legeaftaler. Sende børn omklædte til fritidsaktiviteter. Der bruges rigtig mange ressourcer på at servicere. Den ene dag skulle der findes børn hvert 15min. Og sendes hjem. Det duer ikke. Der stilles spørgsmål til, om der kan laves regler for dette og stilles krav. F.eks. kun kan sendes hjem i hele/halve time.
Et tidligere tema har også været, at forældre ringede ind i SFO’en udefra p-pladsen og bad om at børn blev sendt ud. Den er heldigvis blevet aflivet.
Der må lægges noget mere ansvar på børn og forældre. Eget ansvar at komme afsted/hjem selv.
Opbakning til at der arbejdes videre på nogle retningslinjer for hvad ressourcerne skal bruges på/til.
Skole:
Kommende arrangementer – bl.a. Roséløb (den 5/9), som vi altid støtter op om.
Et ønske fra arrangørene var et fyrværkeri show på sportspladsen. Kultur og fritidsforvaltningen blev kontaktet og af klimamæssige hensyn siger de nej til fyrværkerishow/opvisninger på kommunens arealer og matrikler.
I denne uge har vi besøg af 3 græske lærere, med fokus på ude undervisning.
Det er de meget interesserede i. Og de giver også vores lærere og børn noget viden tilbage, fra deres arbejde/skole og kultur. Så vigtig viden går begge veje.
Til påske får vi fornøjelsen af en gruppe Slovenere. Og det ser vi også frem til.
Vores Sted har fået en nøgleboks (indvendig) som indeholder nøgle/brik til toilettet i Værkstedsbygningen.
Der er etableret en arbejdsgruppe – Bæredygtigt Børneunivers – som sammen med elever og lokale kræfter skal prøve at dreje os i en mere bæredygtig retning.
Skolefoto. Lige nu bruger vi Brdr. Løkke, men en forælder, som er fotograf har givet et bud på opgaven, som lyder spændende. Så det vil vi arbejde lidt videre med.
Vi har forskellige arrangementer som står for døren.
Den 5. september Róseløb, den 6. september Høstfest og den 7. september får vi besøg af Skoleudvalget. Og der har vi mulighed for at fortælle om Båring og børneuniverset. Et oplæg herfra kunne være ”Den attraktive skole”.
En god mulighed at slå et slag for Båring og det fantastiske lokalsamfund vi har her.
Her vil vi også fortælle om tilslutningen til Båring ift. distrikt børn. 100% tilslutning fra 0.-4.kl. etc.
3. Mad- og måltidspolitik for dagtilbuddene - 15 minutter
Flyttes til efter den 18. september, da vi har Pædagogisk Dag denne dato, og vi har Mad- og måltidspolitikken på dagsordenen.
Herefter vil vi fremlægge det for bestyrelsen på det efterfølgende møde og derefter lægges det på vores hjemmeside.
4. Princip om brug af devices - genbesøg 20 minutter - Princip devices
Et ønske om igen at tage det op.
Der er en ekstrem udvikling i, hvad børn kan se og finde på mobiltelefonen/nettet.
De eksponeres for mere og mere ekstremt indhold. Vold, ulykker etc.
Fællesbestyrelsen bakker op om ”Princip om brug af devices”. Det skal italesættes yderligere.
Vi skal være opmærksomme på de ældste elevers brug af mobiltelefonen, når de møder ind tidligt. Henrik tager det op på forældremøderne.
5. Elevtrivselsmåling 2026 - 15 minutter
De resultater vi har fået ser fine ud og at børnene er glade for at gå på skolen og trives. Vi skal gennemgå resultaterne sammen med elevrådet og se på, hvilke indsatser de kalder på.
Debat:
Spørgsmål til, hvor valide resultaterne er. Ved de/børnene reelt hvad de svare ja/nej til?
Har de en dårlig/god dag, når de skal svare på spørgsmålene. Kan de tænke langsigtet og udover her og nu?
Et hverdagsbillede – kan være bare at slå sig i et frikvarter. De tænker ikke på hele frikvarteret, men kun lige på det at slå sig. Personalet forsøger at guide – ikke påvirke - dem gennem spørgeskemaet under målingen
Giver mere mening først at have elevernes syn, før vi debatterer yderligere.
Der er også forskel i målingen og valgmulighederne alt efter klassetrin. Få muligheder i de små klasser, kontra i de store.
F.eks. 6. kl. sidste år, havde vi 8 nye elever udefra, hvilket selvfølgelig også havde indflydelse på grund af udfordringerne med at tage så mange nye ind i klassen, og det afspejlede svarene den gang.
Der er også noget omkring definitionen af f.eks. ”ondt i maven”. Hvad ligger de i deres svar og hvad menes der med det?
Vi skal kigge på det, sammen med elevrådet, og på hvordan vi kan sætte ind og hvor alt efter resultaternes udfald.
Et tidligere fokuspunkt var på toiletterne, som vi sammen med elevrådet, har fået godt styr på. Det er helt fantastisk.
Vigtigst at der bliver sat fokus på de punkter hvor der er negative tal og hvordan vi kan ændre det og lave af indsatser der.
Børnenes trivsel er det vigtigste.
Spørgsmål: Er der lavet en udvidet måling, hvor også forældrene er inddraget og om hvor mange børn der f.eks. siger derhjemme, at de har ondt i maven og ikke vil i skole?
I 5. klasse sidste år, blev der lavet en ekstra måling, omkring specifikke punkter. Så det er en mulighed.
Vi vender tilbage, når elevrådet har behandlet målingen.
6. Høring Budget 2027 - 60 minutter
Det er stor bekymring over den rammebesparelse på skoleområdet, der er lagt op til.
Det vil betyde, at Skt. Hans midlerne reelt forsvinder i 2028.
Et høringssvar herfra sendes rundt om bordet og bliver gennemgået.
Et andet punkt er også at reducere på socialpædagogisk indsats på dagtilbuddene, som også kræver opmærksomhed og grund til bekymring.
Vi får de sidste rettelser og punkter ført på, og det lægges ud som et åbent dokument, så alle i bestyrelsen kan komme med evt. tilføjelser inden det sendes afsted.
Høringssvaret skal afleveres på torsdag, inden kl. 22.00.
MED-udvalget har også et høringssvar som sendes afsted. Det bliver finpudset ved MED-møde i morgen onsdag.
7. Eventuelt - 5 minutter
Et ønske om et gruppebillede af Fællesbestyrelsen til ophæng i skolens- og børnehusets indgangsparti og tavle. Måske vi er fuldtallige ved næste møde.
8. Punkter til næste møde - 5 minutter
Et mulighedspunkt – et ønske om evt. ”Hjerterunde” ved skoleårets første forældremøde.
Hvor forældre kan give besked om evt. ”hensyn” og obs punkter ved det enkelte barn.
9. Evaluering af mødet - 5 minutter
Tak for et godt og konstruktivt møde. Vi gik lidt over tid. (19:37)