Mødeleder: Formand Martin Holm Arnoldus
Fra Elevrådet Formand Carl-Emil og Næstformand Ingeborg
Referent: Mette Meyn
Fraværende: Rebecca, Martin Rauff-Nielsen
Dagsorden:
1. Godkendelse af referat og dagsorden
• Ingen kommentarer
2. Nyt - 20 minutter
Elevrådet:
Elevrådet har snakket om, at de ønsker en vippe.
De vil gerne styrke fællesskabet på tværs af klasserne
Forældrearbejdsdag – bl.a. hænge skraldespandene op.
Nuværende 6. klasse har tidligere arbejdet sammen med Vesterdal efterskole om ode projekter og ideer - Venskabsbænk, klatrestativer m.m.
Flere regler omkring udstyr/beskyttelse til børn, der bruger skaterbanen.
Elevrådet skal tage forslagene til forældrearbejdsdagen ud i klasserne, og så have ideerne med til næste gang elevrådet samles, så vi har nogle klasseønsker til vores forældrearbejdsdag.
Nyt fra MED-udvalg / AMG-møde:
MED-møde afholdt. Handleplan efter trivselsundersøgelsen på både Børnehus og skole.
God energi på mødet omkring arbejdet at skabe fællesskaber imellem personalet på tværs af skole og børnehus.
Nyt fra Børnehuset:
Samtaler i går, (den 27.) hvor Henrik Ullum deltog. Vi har ansat en ny pædagog.
Nye navne til stuerne – Eventyr til inspiration.
Vuggestuen har valgt at arbejde med Krop og bevægelse.
Taget er blevet skiftet på udhænget ved vuggestuen.
Vedligeholdelse i området ved Børnehuset, ukrudt m.m. Skrev til Ejendomscentret om, hvad vi kan forvente af hjælp og fra hvem? Er det pedellen? Ejendomsservice? Et hurtigt svar kom retur, og der kommer besøg fra lederen for pedellerne i næste uge, hvor det bliver gennemgået.
Debat:
Der har været efterlyst hjælp længe, det er et tilbagevendende problem. Så det er vigtigt at det fremadrettet kører automatisk.
Der bør være en plan for hvor mange timer der er sat af. En god sikkerhed for at der bliver trukket af på tingene. En god opstilling, hvor der er præciseret hvad der skal laves.
Vores pedel har mange institutioner og måske er det naivt, hvor meget én mand kan nå. Er der for mange mandetimer og måske hænger det ikke sammen.
Vi har en halv pedelstilling 18-20 timer tilknyttet Båring Børneunivers.
Der er et brændende ønske for at få tingene gjort og derfor frustration.
Nyt fra SFO:
Fælles SFO-dag den 11. september. Hele SFO’en skal afsted til Anne Trolle skole.
I forbindelse med Jeanettes afgang har Lino og Anja sagt ja til at fungere som SFOkoordinatorer.
Nyt fra Skolen:
Jeanette stopper per 31. august, og opgaverne er blevet fordelt ud på forskellige personaler.
Helle bliver pædagogisk koordinator og sekretær Mette Meyn er gået op i tid og får flere administrative opgaver. Brian IT, er blevet tilbudt 5 timer om ugen, og har takket ja til dette. IT er kommet op at køre ved hjælp af Brian. Han er også godt i gang med at udvikle en ny hjemmeside. Derudover går Lino og Anja som nævnt ind i en koordinatoropgave i SFO’en.
Der har været elever afsted til Klimafolkemødet med god succes, og vi påtænker at tage med igen næste år. Der har været et egentligt skoleprogram i år, og det har været godt for eleverne.
Debat:
Ønske om en bedre overgang til overbygning. Et bedre samarbejde ift at få elever herfra til Nørre Aaby.
Der mangler interesse for de elever der kommer her fra til overbygning i f.eks. Nørre Aaby.
Der er kommet forslag om at lave nogle fælles arrangementer for eleverne på skolerne i området.
Er privatskolerne bedre til at ”reklamere” og inddrage de nye elever?
Spørgsmål til den korte status på mulighed for overbygning her?
Der bliver kigget på indbyggertal og hvor mange der bor indenfor skoledistriktet. Så der er nok lange udsigter.
Muligt at en underskriftindsamling også kunne give et pres.
Jo flere gange der presses på og kontinuerligt råbes op, jo bedre. Der lyttes desværre oftest til dem som råber højest.
Vi er en af de skoler der bliver valgt mest til af distriktets familier, hvilket er meget positivt.
3. Konstituering af næstformand - 5 minutter
Eline fra Børnehuset melder sig og er valgt.
4. Samarbejde med lokalråd - 10 minutter
Amalie Bergholdt fra lokalrådet deltager under punkt 4-7.
Det er oplagt, at vi deltager i hinandens møder lokalrådet og fællesbestyrelsesmøderne i Båring Børneunivers.
Børnehuset er interesseret i at få busruten tilbage, så den stopper på Byvejen, hvilket lokalrådet også vil arbejde for.
Der er truffet beslutning om, at lokalrådet bliver repræsenteret i vores fællesbestyrelsesmøder fremover. De stiller med én repræsentant til møderne.
5. Kapacitetsudfordringer i børnehus - 10 minutter
Mette W. og Henrik har haft møde i dag omkring kapacitetsudfordringer med konsulent fra BUF og medarbejder fra Ejendomscentret vedrørende etablering af en permanent løsning på kapacitetsudfordringerne. BUF er af politikerne blevet bedt om at kigge på mulighederne, da der ikke var stemning for en midlertidig løsning med inddragelse af lokaler på skolen.
Forskellige tiltag. Hvad kan lade sig gøre. Ordentlige faciliteter, i både garderobe, køkken, på stuerne m.m.
Der er i øjeblikket ”forældrebetalt mad” i børnehaven, som snart skal drøftes igen. Hvordan skal det fortsætte.
Vi drøftede muligheden for at kunne udvide med plads til 12 børn mere. Debat
Det er positivt at der bliver spurgt til priserne/budget af politikkerne.
Vi skal kigge på begge dele – både vuggestue og børnehuset.
Der er mulighed for at bygge uden for hegnet.
Der er en udfordring ift. det nuværende køkken.
Måske man kunne have to slags køkkener. Produktionskøkken og pædagogisk køkken med den nye tilbygning.
Det lyder spændende med et produktionskøkken.
Der skal kigges på holdbare løsninger også for at tilflyttere kan garanteres pasning i byen.
Det er et positivt problem at der er pladsmangel.
Det er under mødet med ejendomscenter for forvaltning italesat, at en kapacitetsudvidelse i vuggestue vil forskubbe sig til en kapacitetsudfordring i børnehaven.
6. Forældrearbejdsdage - 10 minutter
Der afholdes forældrearbejdsdag på skolen torsdag den 18. september.
7. Klubtilbud for 4.-6. klasse - 10 minutter
Drøftelse for muligheden for etablering af et klubtilbud for elever fra 4.-6. klasse.
I Fjelsted/Harndrup er der blevet etableret et klubtilbud for de større børn med stor succes.
Det er etableret igennem ungdomsskolen og kører 2 eftermiddage om ugen. Det er opstået på baggrund af et ønske fra forældre og bunder i en bekymring for, at eleverne er overladt til sig selv, inden forældrene kommer hjem fra arbejde.
Der har tidligere haft klubtilbud for de unge i Båring, men det blev lukket ned. Det var ellers en god oplevelse og succes.
Nørre Aaby har klubtilbud til Bårings børn, men der er ingen der benytter det pga manglende transportmuligheder og vanskelige vilkår for cyklister.
Debat
Hvis bussen blev etableret til Nørre Aaby, ville børnene så bruge det?
Det kan være utrygt at skulle tage bussen som 4. klasses elev til en anden og stor fremmed skole. Det ville være bedre og mere trygt at etablere klubben lokalt.
Politikkerne vil nok komme med, at vi har tilbuddet i Nr. Aaby, men ikke bruger det. Og her skal det så præciseres at buslinjen er taget fra os.
Oplevelse af, det var irriterende at skulle hente børn i Nørre Aaby.
I hvilket omfang er der et tilbud og hvordan er man tilmeldt. Hvordan ved man hvor mange der kommer osv.
Der ville være en månedlig betaling og mulighed for opsigelse, hvis det etableres i Båring Børneunivers.
Vi skal finde ud at, hvordan vi tager den herfra. Få indbudt fra Fjelsted/Harndrup, som kan fortælle om deres ordning og tilgang.
Hvor på denne matrikel kunne det være muligt at etablere en SFO 2?
Der er lokalerne som PLUTO benytter samt læringshaven.
SFO’erne ville sagtens kunne overlappe hinanden og også lave projekter sammen.
At få drøftet behovet hos forældrene og efterfølgende få en repræsentant ud fra Fjelsted/Harndrup, ville være et godt sted at starte.
Kan der ikke ønskes et punkt på forældremødet, hvor dette drøftes?
Vi skal passe på ikke at spørge ud inden vi ved præcis hvad vi kan/vil tilbyde.
Spørgsmålet kunne bare være om det kunne have interesse, uden vi kan sige præcis hvad det kan indeholde. Vi vil blot undersøge om der er interesse for det.
Henrik bringer det op på forældremøderne i 3., 4. og 5. klasse.
Pause - 10 minutter
8. Høringssvar - 30 minutter
Der er sendt høringssvar vedr. ny ressourcetildelingsmodel og dansk som andetsprogsundervisning.
Høringssvar vedr. ”Forslag til skolernes ferieplan 2027/28, skal sendes ud i aften sammen med høringssvar for budget 2026.
Drøftelse om ferieplan. Enighed om at indstille til en 2-ugers juleferie.
9. Trivselsmålinger og handleplaner - 30 minutter
Punkt udskudt.
10. Eventuelt - 5 minutter
Intet.
11. Evaluering af mødet - 5 minutter
Forløbet godt
Punkter til næste dagsorden:
• Der skal tages nye billeder af bestyrelsen.
• Trivselsmålinger og handleplaner.
• Etablering af overbygning.